KAMILLA RAVNHOLT
Naturbarn af hjertet. Jeg er opvokset med naturen som en så selvfølgelig del af mit liv, at det har været en selvfølge, at naturen er lig med tryghed, kærlighed og evig accept. Først som voksen er det gået op for mig hvilken luksus denne indgroede forbindelse til elementerne er.
Som barn, at hoppe fra tue til tue i mosen, se haletudsernes udvikling, falde i bækken, opleve vindens susen i træerne, gå ind i skovens mørke i tryghed og vished om at den vil mig det godt, at mærke det bløde græs, den kolde jord, sten, kogler og mos under mine bare fodsåler, duften af mælkebøtter og en liljekonvaller, se myrerne vågne i forårssolen, se og være en del af magien.
Som voksen, at gentage de mønstre. Mærke, se, røre, lytte, smage, dufte at lade mig læne ind i og favne af naturens væsen. At forstå, at vi er et og det samme. Naturen er ikke blot uden for min dør, uden for mit væsen, men også inden i mig, fra tå til fingerspids og i hver en celle. Jeg har opdaget at min leg i om med naturen er ren medicin, magi i sin reneste form. Når jeg tillader mig selv at svæve hen, forvinde ind i og blot være i min reneste form for væren. Da er jeg. Da er jeg i min essens, i mit hjertes blidhed, i den dybeste kontakt med alt der er.
Mit seneste eventyr er rejsen med ceremoniel kakao, som har vist sig at åbne op for så meget mere af den kærlige connection jeg føler i og med naturen. Kakaoen er blevet et holdepunkt for mig, hvorfor du i stort set alt jeg laver vil blive præsenteret for hendes plantemedicinske egenskaber. Jeg har færdiggjort Keith’s Kakaos practioner uddannelse, så jeg har en bred viden direkte fra chokoladeshamanen Keith Wilson, som for ca. 20 år siden genintroducerede kakaoens spirituelle og plantemedicinske egenskaber til den vestlige verden. Derfor er den kakao du får serveret hos mig altid fra Keith’s kakao ofg det er den fineste ceremonielle, bæredygtige og smukt forarbejdede kakao jeg kender til. Kakaoen er en daglig praksis og hun og jeg er blevet partnere i dette liv og på denne rejse tilbage ind i hjertes blødhed og ud i naturens favn. Kombinationen af kakaoen og natur er den smukkeste jeg ved og jeg ønsker at du skal få lov at opleve den samme magi som jeg er blevet introduceret til i mødet mellem de to. Glæd dig til en rejse ud i naturen og ind i din indre naturlige tilstand.
Jeg arbejder ud fra denne legende tilgang til naturen, til væren. Naturen er et spejl og en favn. Jeg lader dig føre hen til dybder af dig selv du havde glemt, jeg ser dig i sammenhæng med alt der er, jeg lader dig blomstre og gro i dit eget tempo. I mine rum er der ro og rum til fordybelse. Her er rum til hele dig. Din sandhed. Dit hjerte.
I mit arbejde med naturen og kakaoen, er jeg optaget af at føre dig hjem. Til den tryghed og næring der ligger i medicinen naturen har at tilbyde. Her er uendelige potentialer for leg, lethed, frihed og kærlighed, en evig følelse af forbundethed, en reconnection med dit indre naturlige væsen. Jeg er optaget af at holde dig i hånden på vejen hjem til dig selv, din sandhed, dit hjerte. Jeg arbejder intuitivt med moder jord som guide og med kakaoens åndelige vejledende egenskaber, i foreningen mellem naturens evige væren og kakaoens hjerteåbnende egenskaber opstår nye synergier, nye verdener åbner sig og du vil lære at stå stærkt i at være præcis dig, præcis som du skal være.
Mine ceremonier og praksisser indeholder et potpourri af de praksisser som har støttet mig igennem livets op og nedture og skabt så megen vækst i mit eget liv. Jeg læner mig op af blandt andet: meditation, naturterapeutiske praksisser, Sinrin Yoku (Japansk skovbad), Yoga, ceremoniel livsstil, leg, kreativitet, connection til din indre sandhed, ascention, alkymi og så meget mere.
Når du arbejder med mig kan du forvente at jeg støtter dig i præcis den rejse du er på og jeg stoler på at det som kommer op i vores sessioner er præcis det der skal komme op. Min vigtigste opgave er at støtte dig i at vende hjem til dig selv, at lære dig at livet gerne må være sjovt og fyldt af lys og kærlighed.
Følg mig tilbage til naturen, tilbage til den du er.